mandag den 16. juli 2007

Ny blog og dejligt nyt job...

Efter en veloverstået, våd og vildt fed Roskilde Festival (Obs! det er mig til højre på billedet i vaders), er jeg startet i min stilling som musik- og nye medier-biblioetkar på Randers Bibliotek. Det har jeg glædet mig meget til! Så nu bliver det spændende, at få afprøvet al min indlærte teori fra studierne i praksis. Jeg fik også en meget blid overgang, da Lisbeth og Christina havde lagt lidt mudder til mig da jeg mødte første dag :o)

Jeg startede med at være vikar fra maj, hvor jeg har kørt
bogbus og haft enkelte vagter på Biblioteket. Det har været en god overgang til min rigtige stilling. Bogbussen er jo et 'minibibliotek' indeholdende mange af de samme funktioner som det 'store bibliotek'. På den måde har jeg fået et fint overblik over stedet, samtidig med at jeg har set Randers omegns skønne omgivelser. Rart når jeg som bosidende i Aalborg har et begrænset kendskab til området :o)


Folk er søde og meget hjælpsomme, jeg har fået nogle spændende udfordrende arbejdsopgaver, og der er kage næsten hver dag. Så alt i alt: En rigtig go start :o)

2 kommentarer:

Kristina Aabling sagde ...

Hej Kasper,

Det er en fin blog, du har. Jeg er glad for, at du blev glad for mudderet i mandags ;-)

Hans Nielsen sagde ...

Hej Kasper
Velkommen på Randers Bibliotek, jeg er sikker på at du bliver glad for at arbejde her! Og velkommen som blogger, når du har startet en blog har du kun 22 Ting tilbage at lære - sådan cirka